Tør du blive gammel i Danmark?

Hvor bliver jeg dog ked og vred over denne dokumentar, som TV2 lige har optaget med skjult kamera. Den hedder: “Plejehjemmene bag facaden” og er værd at se, vi kan ikke stikke hovedet ind i en busk og lade som ingenting!

Hvor er jeg glad for, at disse familier turde at trodse plejehjemmet og vi fik lov til at få indsigt i, hvor slemt det står til i Danmark.

Programmet handler om Else der har demens og ikke bliver behandlet med værdighed. Hun får ikke skiftet sin ble, har den på i 18-24 timer og får også blærebetændelse af det. Hun bliver talt hen over hovedet og de ansatte taler dårligt om hendes børn og børnebørn, mens hun er der. De siger, føj hvor hun stinker, mens hun ligger med afføring på sin krop og et tryksår på foden, de ansatte sviner hende til mens hun ligger der. Det er så uprofessionelt og umenneskeligt, at man ikke finder ord! Så uværdigt!

Det var så sørgeligt at se, hvordan den ældre mand ved navn Niels Nielsen, bliver ved med at spørge om hjælp til at få skiftet sin ble, han fik lov til at gå med bleen i 9,5 time. De bliver ved med at feje ham af og er også lidt irriterede på ham, over at han ikke har nået toilettet i tide. Øhhhhh han bor der grundet han ikke kan klare sig selv mere…

Hvor er næstekærligheden……?

Niels Nielsen har været selvstændig købmand og opdraget sine 4 børn til at tage uddannelser og betale sin skat til sit land. Hvordan kan det gå så galt, at han bliver behandlet dårligt på et plejehjem som 91 årig…..

Else har også altid været og er stadig et fantastisk menneske. Hun har fået 7 børn, altid haft et åbent hjem og været en god samfundsborger i dette land.

Ældre mennesker skal behandles med værdighed og respekt. De har betalt en masse penge til vores samfund og de har ikke fortjent at blive glemt og behandlet dårligt, dem der altid har været syge og kun har kostet samfundet penge, skal i øvrigt også behandles med respekt og værdighed.

De dårlige plejere er blevet opsagt efter denne dokumentar, men vi ved jo alle, at dette sker rundt omkring.

Tak for alle de gode plejere. Dem er der heldigvis mange af!

Jeg håber og beder til, at regeringen vågner op og at der bliver gjort noget ved denne skandale! Det er skammeligt!

Hvad mener du om dette…..? Kan det mon løses….?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *