Bønnesalat!

Denne salat er rigtig dejlig og mætter godt!

Du skal starte med at komme en lille pose med valnøddekerner på en stegepande og svitse dem, mens du holder godt øje med dem. Efter lidt tid, hælder du lidt akaciehonning på lader det sive godt ind i de lækre sunde valnødder. Du kommer dem over på lidt bagepapir og gerne en tur i fryseren eller køleskabet.

Derefter koger du 500 g haricots verts en par minutter og hælder dem bagefter i en sigte. Må ikke blive slatne, så ikke kog for længe.

Du skærer 2 røde peberfrugter ud i lange strimler og kommer dem på en varm pande med lidt olie. Når de er blevet lidt stegt, hælder du lidt balsamicoeddike over og lidt salt og peber. Det skal simre ind i peberfrugten og blive lidt glaze agtigt.

Imens det står og passer sig selv, skærer du 2 æbler ud også i skiver. Du vender det hele sammen i en lille skål.

Afslutter med at knække de kolde honningglaserede valnødder og lægge dem på din salat. Den smager mums og du har en god skål, så du kan sagtens spise den i 2 dage eller sammen med en anden, gem dog nogle af de honningglaserede valnødder på køl, bliver bløde hvis de ligge på salaten til næste dag.

Inddkøbsliste:

  • 500 gram haricots verts 10 kr.
  • 2 røde peberfrugter 15 kr.
  • 2 æbler 10 kr.
  • valnøddekerner 15 kr.
  • balsamicoeddike 15 kr.
  • akaciehonning 25 kr.
  • I alt 90 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *