Da sorgen kom uventet

I 2008 var jeg 34 år og havde 2 små søde drenge på 2 og 4 år. Livet var ikke helt nemt, men vi havde mange ting at glæde os over. Fx. en dejlig far, morfar og svigerfar. Men så blev han lige pludselig småsløj og mere svag. Han måtte indlægges og fik konstateret nyrekræft.

Vi fik alle et stort chok og familien hastede til hospitalet. Der gik kun 3 dage, så gav lægerne op under en operation og min far var her ikke mere.

Min far, der havde arbejdet lige indtil hans alt for tidlige død, min far der grillede og hyggede med os og lavede sjov med drengene. Min far der kom ind og hjalp mig med alverdens småting. Ham kunne jeg altid regne med. Min far der kunne pifte midt på gaden af mig, når jeg ikke vidste at han var i området, hi hi det pift kunne jeg altid genkende. Han blev kun 71 år.

Det var hårdt at miste ham og jeg savner ham stadig 12 år efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *